Gin&Gender #4 part 2 - MÆND

May 15, 2016

Anden del af Gin&Gender #4 med temaet Mænd. Optaget under Kbh Læser 2016.

De medvirkende var:

Emma Holten er blevet internationalt kendt på rekordtid som feministisk aktivist, debattør og skribent. Hun skabte stor medieopmærksomhed med projektet SAMTYKKE, der satte fokus på hævnporno og er blevet oversat til mere end 10 sprog bl.a. hebraisk og kinesisk. Emma Holten er redaktør for og medstifter af det feministiske og normkritiske online-magasin Friktion og er i gang med kandidaten Moderne Kultur og Kulturformidling på Københavns Universitet (hvorfor hun også flere gange er blevet brugt til kvalificeret at kommentere og kritisere litteratur, blandt andet på BogForum).
Emma Holten læste op af novellen "Sketches for a life of Wassilly" fra Lydia Davis' "Collected Works".

Cecilie Lind (f. 1991) er forfatter. Opvokset i Ringkøbing. Afgang fra Forfatterskolen 2013. Debut i Hvedekorn 2008. Har udgivet "Ulven åd min eyeliner", 2010, "Dughærget pupil accelererer tusmørke", 2012, og "Strunk", 2015, foruden flere bidrag til tidsskrifter, senest Kritik og uDkAnt. I foråret 2016 udkommer "Scarykost".
Cecilie Lind læste op af fra Gertrude Steins bog "Portrætter af enhver" plus egne tekster, der ikke er udgivet endnu.

Linda Nørgaard (f. 1976) er klassisk filolog, forfatter, digter og poetryslammer. Nørgaard har blandt andet forfattet ”Hvis jeg kunne skrive dig ud af historien” og ”Sortemesse”. Nørgaard beskriver også sig selv som eksiljyde, mor og stodderdatter. Nørgaard arbejder til daglig som gymnasielærer og er efter eget udsagn revolutionær feminist. Ud over at skrive bøger har hun i mange år blogget og arbejdet som redaktør på tidsskrifter og forskellige litterære antologier. Hun har skrevet i så mange år, hun kan huske. Nørgaards digte tager ofte form af en tanke- og billedstrøm, hvor det ene ord tager det næste, og de nærmest umærkeligt for Nørgaard tager deres form. Nørgaard stillede i januar 2016 op til københavnerfinalen i Poetry Slam og er et velkendt navn på scenen. Hun griber slammet og fører lytteren ind i et univers af ord.
Linda Nørgaard læste både op af tekster, der ikke er udgivet, men også nogle digte fra samlingen "Hvis jeg kunne, ville jeg skrive dig ud af historien".
Læs mere om Nørgaard her:
http://minby.dk/amagerbladet/linda-slammer-med-tilvaerelsen/ https://da.wikipedia.org/wiki/Linda_Nørgaard_Framke
https://twitter.com/LindaNoergaard

Tak til Selskab for Ligestilling og Dansk Kvindesamfund, der står bag Gin&Gender. 

CHEERS TO FEMINISM! AND LITERATURE!

00:0000:00

Facebook Comments: